Et oliefyr, der bruger 2.000 liter om året, er ikke bare en udgift, der kommer én gang. Det er en regning, der vender tilbage hver vinter. Derfor er et konkret eksempel på varmepumpe besparelse ofte mere brugbart end brede løfter om lavere varmeregninger. Her regner vi på et almindeligt dansk hus, så du kan se, hvad der faktisk påvirker resultatet.
Regnestykket er ikke et tilbud og heller ikke en garanti. Husets isolering, familiens varmevaner, fremløbstemperatur, elpris og den valgte varmepumpe betyder alt sammen noget. Men det giver et realistisk sted at starte, når du skal vurdere, om en luft-til-vand varmepumpe kan betale sig i din bolig.
Eksempel på varmepumpebesparelse: Fra olie til luft-til-vand
Vi tager udgangspunkt i et parcelhus på 140 m² fra 1970’erne. Huset er efterisoleret i nogen grad, har radiatorer og bruger olie til opvarmning og varmt brugsvand. Det er en situation, mange boligejere kender.
Huset bruger 2.000 liter fyringsolie om året. Hvis olieprisen inkl. afgifter og levering er 12 kr. pr. liter, bliver den årlige udgift:
2.000 liter x 12 kr. = 24.000 kr. om året
Et oliefyr udnytter ikke al energien i olien. Er fyret ældre, kan en del af energien forsvinde i skorstenen og som varmetab. I dette eksempel antager vi, at boligen har et reelt varmebehov på cirka 17.000 kWh om året til rumvarme og varmt vand.
Nu erstattes oliefyret med en luft-til-vand varmepumpe. Varmepumpen har en årsvirkningsgrad, også kaldet SCOP, på 4,0 under de relevante driftsforhold. Det betyder forenklet, at den i gennemsnit leverer 4 kWh varme for hver kWh strøm, den bruger.
For at levere 17.000 kWh varme skal varmepumpen derfor bruge:
17.000 kWh / 4,0 = 4.250 kWh strøm om året
Regner vi med en samlet elpris på 2,25 kr. pr. kWh, bliver den årlige udgift til varmepumpen:
4.250 kWh x 2,25 kr. = 9.563 kr. om året
Den direkte forskel mellem olie og varmepumpe er dermed:
24.000 kr. – 9.563 kr. = ca. 14.400 kr. om året
Det er et solidt eksempel på varmepumpebesparelse, men det er værd at se på de forudsætninger, der ligger bag. Falder olieprisen, bliver besparelsen mindre. Stiger elprisen, påvirker det også varmepumpens driftsudgift. Omvendt vil mange opleve, at et gammelt oliefyr bruger mere end forventet, især hvis det også står for varmt vand året rundt.
SCOP betyder mere end den store effekt på kassen
Når du sammenligner varmepumper, er det fristende at kigge mest på antal kW. Effekten skal selvfølgelig passe til huset, men SCOP er ofte mindst lige så vigtig for den løbende økonomi.
SCOP fortæller, hvor effektiv varmepumpen er set over en hel fyringssæson. Den tager højde for, at varmepumpen arbejder under forskellige temperaturer gennem året. En varmepumpe med SCOP 4,5 vil typisk bruge mindre strøm end en model med SCOP 3,5, hvis begge leverer den samme mængde varme.
I vores eksempel med et varmebehov på 17.000 kWh ser forskellen sådan ud ved en elpris på 2,25 kr. pr. kWh:
- Ved SCOP 3,5: 4.857 kWh strøm, cirka 10.928 kr. om året.
- Ved SCOP 4,0: 4.250 kWh strøm, cirka 9.563 kr. om året.
- Ved SCOP 4,5: 3.778 kWh strøm, cirka 8.501 kr. om året.
Det svarer til over 2.400 kr. om året mellem SCOP 3,5 og 4,5 i dette regnestykke. Derfor kan en billig varmepumpe med for lav effektivitet blive den dyre løsning over tid. Den rigtige balance er en fornuftig indkøbspris, dokumenteret effektivitet og en størrelse, der passer til boligens behov.
Høj fremløbstemperatur kan flytte regnestykket
SCOP oplyses ofte ved bestemte forhold, eksempelvis gulvvarme eller radiatoranlæg med moderat fremløbstemperatur. Har huset små, gamle radiatorer og behov for meget varmt vand i anlægget på kolde dage, falder varmepumpens effektivitet.
Det betyder ikke, at luft-til-vand er udelukket. Men det kan være en god idé at få vurderet radiatorer, rør og nuværende varmeanlæg før køb. Nogle boliger får markant bedre drift ved at udskifte enkelte radiatorer eller forbedre isoleringen først. Det kan være billigere end at vælge en unødigt stor varmepumpe for at kompensere for et ineffektivt system.
Hvad koster anlægget – og hvornår er det tjent hjem?
En luft-til-vand varmepumpe kræver mere end selve produktet. Der kommer typisk udgifter til installation, rørarbejde, elarbejde, eventuel nedtagning af gammelt fyr og tilpasning af varmeanlægget. Derfor skal tilbagebetalingstiden altid regnes på den samlede pris.
Antag, at et komplet anlæg inkl. montering lander på 115.000 kr. Efter eventuelt salg eller fjernelse af gammelt udstyr og uden at medregne tilskud giver vores eksempel en årlig besparelse på cirka 14.400 kr. Den simple tilbagebetalingstid bliver:
115.000 kr. / 14.400 kr. = omkring 8 år
Det er en enkel beregning. Den tager ikke højde for service, finansiering, ændrede energipriser eller værdien af at slippe for olielevering og vedligehold af en olietank. Men den gør beslutningen mere konkret.
Hvis olieprisen stiger til 14 kr. pr. liter, mens elprisen er den samme, vil olieudgiften være 28.000 kr. om året. I den situation stiger den årlige besparelse til cirka 18.400 kr., og tilbagebetalingstiden falder mærkbart. Hvis strømmen omvendt bliver dyrere, eller varmepumpen arbejder med lavere SCOP end forventet, går det den anden vej.
Luft-til-luft varmepumpe: Et andet regnestykke
For sommerhuset, den mindre bolig, værkstedet eller butikken kan en luft-til-luft varmepumpe være en mere enkel og billigere vej til lavere varmeudgifter. Den opvarmer luften direkte og kræver ikke vandbårne radiatorer eller gulvvarme.
Forestil dig et sommerhus, der bruger 8.000 kWh elpanelvarme om året. Med en luft-til-luft varmepumpe med en realistisk SCOP på 4,0 kan den nødvendige strøm til samme varme i teorien falde til omkring 2.000 kWh. Ved 2,25 kr. pr. kWh er forskellen:
8.000 kWh x 2,25 kr. = 18.000 kr. før varmepumpe.
2.000 kWh x 2,25 kr. = 4.500 kr. med varmepumpe.
Det giver en mulig besparelse på omkring 13.500 kr. om året. I praksis skal man dog tage højde for, at varmen ikke altid fordeler sig perfekt mellem lukkede rum, og at nogle stadig bruger elradiatorer på badeværelse eller i værelser længst væk fra indedelen. Placeringen af indedelen har derfor stor betydning.
Sådan gør du dit eget regnestykke mere præcist
Start med dit faktiske forbrug fra de seneste 12 måneder. Brug gerne to eller tre år, hvis dit forbrug har været påvirket af en meget kold vinter, tom bolig eller ændrede energipriser. For olie og gas skal du regne med både brændselsforbrug og den pris, du reelt har betalt. For direkte elvarme er kWh-forbruget allerede et godt udgangspunkt.
Dernæst skal varmepumpen passe til huset. En for lille model kan få svært ved at følge med på frostklare dage. En for stor model er heller ikke automatisk bedre, fordi den kan få mange start og stop og dermed dårligere drift. Kig på kapacitet ved lave udetemperaturer, SCOP, lydniveau og hvilke fremløbstemperaturer modellen kan levere effektivt.
Husk også, at varmt brugsvand er en del af regnestykket for luft-til-vand. I en familie med flere lange bade kan varmtvandsforbruget være mærkbart. I et sommerhus, der kun bruges i weekender, ser tallet helt anderledes ud.
Hos BilligMenGodt er fokus på varmepumper med tydelige data om effektivitet, kapacitet og støjniveau, så du kan sammenligne på andet end kun købsprisen. Det gør det lettere at finde en løsning, der passer til både bygningen og budgettet.
Den bedste besparelse kommer sjældent fra den billigste model alene. Den kommer fra en varmepumpe, der er dimensioneret rigtigt, installeret korrekt og sat op til at arbejde roligt ved så lav fremløbstemperatur som muligt. Begynd med dit eget forbrug, få styr på husets forhold, og brug tallene til at vælge den løsning, du også er tilfreds med, når næste varmeregning kommer.