En varmepumpe med høj SCOP er ikke automatisk det rigtige køb. Er den for lille, kan den få svært ved at holde huset varmt på de kolde dage. Er den for stor, risikerer du unødige start og stop, dårligere drift og en højere pris end nødvendigt. Derfor skal du beregne boligens varmebehov, før du vælger model og effekt.
Varmebehovet fortæller, hvor meget varme boligen skal have tilført for at holde den ønskede temperatur. Det er især afgørende ved valg af luft-til-vand varmepumpe, men også relevant ved luft-til-luft varmepumper i helårshuse, sommerhuse, værksteder og mindre erhvervslokaler.
Varmebehov er kW – ikke kun kWh
Der er to tal, som ofte bliver blandet sammen: Dit årlige energiforbrug i kWh og dit maksimale varmebehov i kW.
kWh viser, hvor meget energi huset bruger over et helt år. Tallet kan bruges til at vurdere den forventede drift og besparelse. kW viser derimod, hvor stor effekt der skal være til rådighed på den koldeste dag. Det er dette tal, der er centralt, når varmepumpen skal dimensioneres.
Et hus kan for eksempel bruge 18.000 kWh til opvarmning på et år, men have et effektbehov på omkring 7 til 10 kW, afhængigt af isolering, vinduer, ventilation, placering og temperaturkrav. To huse med samme årsforbrug kan altså sagtens have brug for forskellige varmepumper.
Beregn boligens varmebehov med m² og bygningstype
En hurtig beregning starter med boligens opvarmede areal og en realistisk vurdering af husets stand. Gang antal kvadratmeter med et vejledende varmebehov pr. m²:
- Nyt eller meget velisoleret hus: cirka 30-50 W pr. m²
- Hus fra omkring 1995 og frem med normal isolering: cirka 45-60 W pr. m²
- Hus fra 1970-1995 med middel isoleringsniveau: cirka 60-80 W pr. m²
- Ældre, ikke gennemrenoveret hus: cirka 80-110 W pr. m²
Har du et hus på 140 m² fra 1978 med efterisoleret loft, men ældre vinduer og ydervægge, kan 70 W pr. m² være et fornuftigt første bud. Regnestykket bliver 140 m² x 70 W = 9.800 W. Det svarer til et beregnet varmebehov på cirka 9,8 kW under hård vinterbelastning.
Det er en brugbar pejling, ikke en færdig projektering. Har huset fået nye vinduer, hulmursisolering og tættere klimaskærm, kan tallet være lavere. Er der højt til loftet, mange utætheder eller en tilbygning med svag isolering, kan det være højere.
Brug dit gamle varmeforbrug som kontrol
Dit eksisterende forbrug er et godt supplement til m²-beregningen. Har du naturgas, kan du groft regne med cirka 10,5 kWh pr. m³ gas. Fyringsolie svarer typisk til cirka 10 kWh pr. liter. Ved fjernvarme kan du tage udgangspunkt i de leverede kWh på årsopgørelsen.
Tallene skal læses med omtanke. En familie på fem bruger mere varmt vand end en person, og et hus med 23 grader i stuen bruger naturligt mere energi end et hus, der holdes på 20 grader. Har du haft brændeovn som fast supplement, skal det også indgå, ellers ser boligens reelle varmebehov lavere ud, end det er.
Ved luft-til-vand er det ofte relevant at regne varmt brugsvand med. Et almindeligt hjem bruger ofte omkring 2.000-4.000 kWh årligt til varmt vand, afhængigt af antal beboere og vaner. Det påvirker især det samlede energiforbrug, mens den største effektbelastning normalt kommer fra rumopvarmningen på en kold dag.
Den præcise beregning tager højde for varmetab
Vil du være helt sikker før et større varmepumpekøb, skal varmebehovet beregnes ud fra husets konkrete varmetab. Her ser man på, hvor meget varme der forsvinder gennem tag, vægge, gulv, vinduer, døre og ventilation.
Grundideen er enkel: Jo større en bygningsdel er, jo dårligere den isolerer, og jo større temperaturforskel der er mellem inde og ude, desto mere varme slipper ud. I en teknisk beregning bruges U-værdier for de enkelte konstruktioner. Lav U-værdi betyder god isolering.
Ventilationen tæller også. Frisk luft er nødvendig, men kold udeluft skal varmes op. I ældre huse med utætheder kan luftskifte være en mærkbar del af varmetabet. Har du ventilationsanlæg med varmegenvinding, kan det trække behovet den anden vej.
En autoriseret installatør eller energikyndig rådgiver kan lave en mere præcis dimensionering. Det er særligt relevant ved større, ældre eller ombyggede ejendomme, og når varmepumpen skal være primær varmekilde uden eksisterende kedel som sikkerhed.
Hav disse oplysninger klar
Jo bedre oplysninger du samler, desto mere præcist kan anlægget vælges. Start med boligareal og byggeår, og find gerne årsforbrug for de seneste et til tre år. Oplys også, om tag, vinduer, ydervægge eller gulve er efterisoleret, og hvilken temperatur du normalt holder i huset.
Det hjælper også at kende dit nuværende varmesystem. Radiatorer, gulvvarme og konvektorer kræver ikke samme fremløbstemperatur. Det har stor betydning for både varmepumpens effekt og dens reelle økonomi.
Se på effekt ved frost – ikke kun tallet på forsiden
Mange varmepumper markedsføres med en nominel effekt, der er målt under milde forhold, ofte ved 7 grader udetemperatur og lav fremløbstemperatur. Det er et fint sammenligningstal, men det fortæller ikke alene, om varmepumpen kan klare dit hus i frostvejr.
Når du vælger luft-til-vand varmepumpe, bør du derfor se på effekten ved lave udetemperaturer og ved den fremløbstemperatur, dit system kræver. En model kan yde stærkt ved A7/W35, men levere mindre, når temperaturen falder til minus 7 grader, eller hvis radiatorerne skal have 55 grader varmt vand.
Gulvvarme er ofte en fordel, fordi den kan klare sig med lav fremløbstemperatur. Det giver varmepumpen bedre arbejdsbetingelser og normalt højere SCOP. Ældre radiatoranlæg kan også fungere fint, men måske kræver det større radiatorer, bedre indregulering eller en varmepumpe, der kan levere højere temperatur effektivt.
SCOP er stadig et centralt tal. Det viser den forventede sæsonvirkningsgrad, altså hvor mange kWh varme anlægget typisk leverer pr. kWh strøm over en fyringssæson. Men SCOP skal læses sammen med kapacitet ved frost, støjniveau, fremløbstemperatur og husets faktiske behov.
Undgå en for stor varmepumpe
Det kan være fristende at vælge et større anlæg for at have ekstra margin. Men overdimensionering er ikke gratis tryghed. En varmepumpe, der ofte kun kører kort tid ad gangen, kan få flere start og stop. Det kan påvirke både komfort, effektivitet og slid.
Lidt reservekapacitet kan være relevant, men hvor meget afhænger af anlægstypen. En inverterstyret varmepumpe kan regulere ydelsen ned og op, hvilket giver mere fleksibilitet end ældre on/off-anlæg. Alligevel har også en inverter et område, hvor den arbejder bedst.
I nogle boliger giver det mening, at varmepumpen dækker langt det meste af behovet, mens en elpatron hjælper på årets få koldeste timer. I andre tilfælde bør varmepumpen kunne dække hele spidsbelastningen. Valget afhænger af elforbrug, komfortkrav, varmesystem og økonomi – ikke kun af et enkelt kW-tal.
Luft-til-luft kræver også den rigtige vurdering
Ved luft-til-luft varmepumper er placering og luftfordeling næsten lige så afgørende som effekten. En kraftig model i et lukket hjørne opvarmer ikke automatisk værelserne i den anden ende af huset.
I et sommerhus eller et åbent etplanshus kan en luft-til-luft varmepumpe ofte dække en stor del af varmebehovet effektivt. I et hus med flere etager, lukkede rum og mange døre kan den være bedst som supplement til eksisterende opvarmning. Her skal du se på planløsningen, indedelens placering og hvor varmen faktisk kan bevæge sig hen.
Et fornuftigt varmepumpekøb begynder med tal, men slutter med huset foran dig. Brug den hurtige m²-beregning til at sortere i modellerne, og få derefter bekræftet effekten ved dine reelle forhold. Så bliver det lettere at vælge en løsning, der holder varmen oppe, strømforbruget nede og prisen på et fornuftigt niveau.